…man har mere tid til at skrive blog når der ikke sker noget… Nu er det næsten ved at være nytår og tænker jeg hellere må få en lille opdatering på bordet…

Rigtig meget godt er sket, jeg opdagede pludselig jeg var gravid, tænkte at den ene streg på testen var lidt bleg, så måske var det en fejl, men i kombination med et læge besøg , et voldsomt stigende temprament, samt heldøgns kvalme var den vist  godt nok… Stakkels stakkels Paw!!!! Nu er jeg/vi overgået til 5. mdr dvs at vi i midten af januar er halvvejs, synes det er ret flippet, at der vokser et menneske i min mave Til dem der skulle bekymre sig for Paw må jeg osse heller fortælle at han først og fremmest er utrolig stolt og glad, samt at de hormonelle ubalancer er blevet væsentligt mere

balanceret..

Lige akkurat før jeg vidste besked om graviditeten, kørte min lillebror ind i et vejskilt på scooter, da han ville overhale en såkaldt dumper, hvorefter han blev slynget ind under den 17 ton tunge maskine og overkørt af baghjulene. Man kan mildest talt godt sige at hans underliv og nederste del af maven blev most… Vi sad hele familien på en meget lille stue på borde, stole og gulv, totalt hvide i hovederne i ca 9 timer, alt imens hans tilstand var ekstremt ustabil, han fik 20 liter blod og blev opereret af 20 forskellige læger, hvorefter vi fik at vide hans tilstand var stabil, men at han stadig var i livsfare, han ville være lam fra livet og ned, da hans sener og nerver var blevet klippet, men det gode var at han gode hovede på ingen måde var beskadiet, nu han var i medicinsk koma…. Vi fik lov til at se ham, jeg tror det absolut er det grimmeste jeg nogensinde har set, den søde lille dreng med 10000 slanger og maskiner, der sagde mærkelig lyde og viste kurver…

Efter han vågnede spurgte lægen ham, om han kunne bevæge benene, hvor efter han mod alle odds bevægede dem begge, lægen hvade vist misset med øjnene og bøvlet ordene frem: “Jamen det kan du ikke!” Det betyder at han med tiden vil kunne komme til at gå igen, vel at bemærke med nogle skinner da mange nerver er forsvundet, men klart langt bedre end at være dømt til en kørestol på livstid. Den lille mand er i den grad også glad for, ikke mindst at overleve med hovedet i behold, muligheden for at komme til at gå, men i særlig høj grad at han på sigt kan få erektion :O) og dermed de børn han virkelig ønsker at få med en sød pige, når tiden og omstændighederne er til det, mine allerbedste ønsker går til ham…

Den 13 november døde vores kære far, 70 år gammel, faktisk trods alle realiteter havde vi nok på en måde troet på hans trusler om at han blev 150 år gammel. Vi holdte en fin cermoni i MarieMagdaLene kirke, dog ikke med Pastor Frandsen, der har gæstet vores hjem hver jul med en lille kurv med gode ting, hvorefter han drak en øl med vores Far. Han er desværre gået på pension. Istedet var der en ny ung præst, der holdte en tale ud fra nogle stik ord, hun havde skrevet ned under en samtale med mine ældste søskende, hvilket var tydeligt at hun ikke havde kendt ham, lidt underligt… Vi spiste noget kage på hotellet og jeg kørte med Onkel Benny og Fætter Poul tilbage til den store by… Vi snakkede lidt om mågevejen, fodturen til Esbjerg fra deres unge dage, om ALLE de damer der vinkede, som kun han selv havde set hehe…

Det er frygtelig mærkeligt at man ikke kan ringe til ham og høre/fortælle hvordan det går…. Man kan kun sige at han har været betydningsfuld for mange mennesker, gennem tiden har han været far til 9 børn, bedstefar for 7 og oldefar til 4… Så har man virkelig præsteret noget i sit liv?

Jeg tager ikke min telefon fordi jeg åbenbart har tabt den……….

 PIS!

Så var tiden kommet til at vi havde 10 år jubilærum fra opholdet på Thorsgaard Efterskole

Så sad vi der i min flyttelejlighed, godt bakket op af en omgang solid heavy og andet godt…. Da skolen havde besluttet at lave “fest” om dagen med mulighed for en ridetur - Skide tak! Nogen måtte tage affære og lave en fest - omend kun for det gamle musikhold plus Mims (NATURLIGVIS)

Det komiske var at vi jo stadig bare er en flok pånks med kærester og fast arbejde…

Mange mennesker jeg har været adskilt fra gennem mit liv og møder igen er tit meget anderledes og lever et pænt og borgerligt liv…. Men disse fantastiske mennesker er bare overhovedet ikke overraskende, de var præsis som jeg husker…

Mimi gik kold!!

Som jeg har antydet flytter (er jeg flyttet til Vesterbro/kbh)

DERFOR….

I den forbindelse har jeg en masse “storskrald”, så hvis du mangler noget af en hver afart, kan du få det af mig, evt for et beskedent beløb…..

Køleskab, 21″ tv, microovn, klædeskab, spisebordstole, skrivebord tøj, lysestager, postreoler, 38 liter akavrium (uden fisk), hylder….

og meget meget meget mere?

Ring til mig på 2937 4840

“Morgenkaffe i Norge - med pudemærker i fjæset!”
Ja nu har jeg så ikke lige fået skrevet et stykke tid…

Først må jeg tilstå at min sommerferie var alt for kort og et relativt presset program….

Jeg lagde ud med 8 dage i Norge sammen med hovederne, Møllet og Pelsen… Sikke en tur!

Vi fik nogle rigtig gode sjusser med positiv 60%, gutterne cyklede på bjerge og jeg dyrkede mit hjerteblod og eneste hobby og interesse; Kaffe og cigaretter, siger bamsen!

Derefter havde jeg et par dage hjemme i junkiebulen, inden turen gik til den uundgåelige årlige begivenhed mosstock-festivallen og det røde telt…

Mosstock var helt fint igen, Mimi har fået forsmag for det og valgte at komme med…. Festivallen sluttede lidt trist, med at jeg skulle på arbejde på dimsen, jeg var ret syg, hvorfor jeg tænker at en af sjusserne, jeg drak dagen før måtte have været dårlige?

arbejde arbejde arbejde.

Moth kom weekenden efter og erklærde at jeg var ret så asocial og ekstremt optaget af en MSN-samtale, der ca har varede 14 dage 4-7 timer pr dag….. Dog vil jeg påstå at jeg styrede mig ret pænt og var social mens han var der!

Midt i ugen havde jeg taget fri, fordi Rebellen fra den store by ville visitte Randers og vi skulle til reggae-festival efterfølgende weekend… Iøvrigt en rigtig fin festival, hvor det røde telt OGSÅ var…. Denne festival sluttede også med at jeg tog direkte på arbejde, hvor jeg blev nødt til at vaske mig, da jeg stod ved maskinerne og var ved at kaste op over lugten af mig selv.

Sidste torsdag aften tog jeg med Rebellen til København, med en plan for øje at finde et NYT job der og var næsten sikker på jeg osse havde et sted at bo…. Det har jeg så fra søndag i denne uge, så skal BARE lige smide alle mine ting ud…

Så mangler nogen noget som helst…. sig til… så kan I få mit! Da jeg regner med at ende op med at være ret zen-agtig…

 Jeg kan se når jeg kigger ud på verden og oplever mennesker og deres forhold til gud.Herunder tænker jeg på et hvert forhold fra teister, ateister til panteister.At sagen er enormt vigtig for dem alle, mange ateister har virkelig på lige fod med mange teister et meget stort behov for at ytre deres manglende forhold til gud på et nærmest religiøst plan. Man kan sige at blasfemien faktisk er blevet dem et religiøst anliggende. Måske beskrives det mest korrekt ved at sige at en påstået ikkeeksisterende gud er en grundsten i deres liv, hvorfor den overbevisning næres mindst ligeså meget energi som religiøse mennesker ofre det modsatte? 

Videnskaben mener at man kan se på hjernens struktur og at visse stoffer i hjernen giver udslag for at nogle mennesker har større tendens til at blive religiøse end andre.Personligt er jeg jo næsten parat til at acceptere en hvilken som helst forklaring og acceptere for en hvilken som helst spirituel eller nonspirituel verdensanskuelse.Uanset hvilket grundfundament folk hengiver sig til, vil det til enhver tid virkelig betyde noget for mig, hvordan folk opfører sig i forhold til omverden. 

Hvorfor jeg bliver forarget over den frækhed det er at gå i forbøn, for folk der ikke har bedt om det? Ligeledes bliver jeg det over ateister der har lyst til at banke Moses Hansen med hans rullekors? 

Vi må alle forstå at dette en hver religiøst eller nonreligiøst livsopfattelse er et meget personligt anliggende. Dermed ikke sagt at vi ikke skal snakke om det, men jeg mener at man bør acceptere disse tilbøjeligheder.Da det er en fuldstændig umulig opgave at omvende folk der har det godt med hvilken anskuelse de hver især forholder sig til….Man kan ikke hjælpe folk, der ikke vil hjælpes eller ikke erkender deres påståede problem? Måske har de ikke et problem? 

Du kan ikke helbrede teister eller panteister der tro på det guddommelig ved at bruge de velkendte fraser, om at teister er folk der er bange for at dø, hvorfor de stakler klamrer sig til en bog de kalder hellig?Ligeledes har ateister utrolig svært ved at forholde sig til teisternes velmenende kampagne om helvede kontra paradiset, hvilket ubetinget ikke anses som en reel trussel hos dem. 

Har man en opfattelse af at modparten taler nonsens, vil jeg påstå at omvending er udelukket på forhånd. Hvorfor man ligeså godt bare kan acceptere forskelligheden. Endog kan man fravælge sammenværd med hverandre hvis man frygter at blive besmittet, om end kan man bare acceptere og opnå en tilstand af fredelig uenighed? 

KAMPEN ER TABT PÅ FORHÅND!

Jeg har fiflet en del siden jeg stod op med at redigere min myspace-ting..

Og det er ikke bare som sådan for en spasser der ikke forstår en klap af html eller hvad det nu hedder….

Og så forklaringer på engelsk…. Well mit engelsk er absolut bedst efter et par øl mellem os….

[rockyou id=77548627&w=426&h=320]

Egentlig har jeg gennem den sidste 1½ måneds tid tænkt tanken at jeg ville skrive lidt om mit nye job på Dimsen. Men igen har det ikke været så vanvittigt spændende at lave dimser, men dog får jeg tænkt en masse ting ordentligt igennem, da man nemt kan overskue arbejdsopgaverne, mens tankerne får frit løb…. Dog har jeg undertiden svært ved at beslutte mig for om den sidebeskæftigelse er helt sund….. Anyway!

Hele dimsen er grundlagt af en afdød guru og grundlægger der hidtil har været mig fuldstændig ukendt, trods mine mange års religiøse studier. En mand man mindes med stor respekt og citere i dimsens kirkeblade og er afbilledet i utallige skulpturer, malerier spredt ud over sektens arealer og for ikke at forglemme Dimsens EGEN by veje der er navngivet efter samme. 85% af indbyggerne i byen er medlem og arbejder for Dimsen, de har ganske simpelt viet deres liv, til at viderefører dimsegurus livskald.

Og så er der så os andre, der arbejder for at leve og ikke lever for at arbejde for Dimsen!!!!

Feks er den gut, også kaldet flipproletaren en særligt udvalgt dimse-kaner der er Guds benådet åndelig leder og forstår at se om vores arbejdmoral og flid er tilstrækkelig. Faktisk er han en gud man kan ikke vide hvornår han våger, men som med alle mulige andre som SaiBaba er det bare snydetrick, han ifører sig bare skjorte der matcher maskinerne og kan derfor forholdsvis ubemærket luske rundt og overvåge slagets gang i tide, men OFTEST i utide…..

Stedet overlader ikke meget kreativ udfoldelse, men en nat i overtræthedens geniale lys, på en maskine der var gået død, fik jeg en idé, skrærmen der går ned stod foran mig og nægtede at gå op igen, jeg kunne se mit ligblege ansigt med de store poser, da jeg fangede en sprittusch fra lommen og tegnede et par nydelige briller til opmuntring for fremtidige bruger af maskinen, så de sad ca der hvor folk hængeøjne er når skrærmen går ned…. Fint nok jeg morede mig kongeligt i hovedet og fandt en fixer til at klare ærterne…. Et par nætter senere sad jeg ved en anden tilsvarende maskine og efter en tid som zombie og alle  tankerne, opdagede jeg til min store overraskelse, at blot en forstod mit sprog og havde tegnet på skræmen, således at jeg fik klovnenæse og mund hver gang denne gik ned….

Jeg var til bryllup fra lørdag til søndag…. Billedet er send over skrotmail, så kvaliteten er helt ad helved til…

Jeg var på et lille job med nogle af musakkerne for at tage nogle billeder….

Jeg kunne klart have ønsket at være der lidt længere, så der kom mere gang i gutterne, da mine fotos blev taget, mens de spillede til maden.

Det mest festlige der skete i teltet i Allingåbro, under spisningen, var da en klaptorsk af en anden verden, brokkede sig over musikken.

Man kan sige at musik er en smagssag, men ligefrem at brokke sig som den idiot er måske i overkanten..

Allans fjæs siger alt, de har mødt idioten før….

Senere tog han så det store stik til scenen og var han ikke blevet slæbt ud af vagter, vidste Keyboardspilleren at microfonstativer er gode at tæske folk, der ødelægger gejlet med….

…. hvorfor helved tager man så ud og hører dem igen?